Spring til indhold

Springgymnastik (2015 -2016, 2017- 2018)

Holdbeskrivelse
Skal du gå til springgymnastik?
Synes du, at det er fedt at have hovedet nedad, og vil du gerne lære at blive bedre til at stå på hænder, lave vejrmøller, kølbøtter og andre spring? Så skal du tilmelde dig springgymnastik i en fart! Springgymnastik er for børn, der elsker at give den gas i gymnastikhallen, og få sved på panden. Udover at lære en masse spring, vil der også være plads til at hygge sig og lege en masse forskellige lege og få nye venner!

Lyder dette som noget for dig, så tag din ven eller veninde i hånden, eller kom alene og få en masse nye venner.

Vær opmærksom på, at vi starter holdet op med hjælp fra en instruktør fra DGI, mens vi fortsat rekrutterer faste instruktører og hjælpeinstruktører til holdet.

Et hold kun for børn

Spring 1 er for 2017 – 2018 (17.00 – 17.55)

Spring 2 er for 2015 – 2016 (18.00 – 18.55)

Dit barn skal være okay med at deltage uden forældre. Det er forventet, at forældrene ikke er inde i salen, mens undervisningen finder sted.

1 gang svarer til cirka 55 minutter. Sæsonen 24/25 løber fra 25. september 2024 og frem til 30. april 2025. Der er ingen undervisning i skolernes ferie, samt ugerne op mod jul: 42, 49-52, 7, 16.

Praktisk information
Børnene skal have bare fødder eller skridsikre gymnastiksko på, og langt hår skal sættes op. Medbring en drikkedunk.

Vi glæder os meget til at se dig til en sæson med en masse grin, lege, hygge og rigtig mange spring!

Kontingentstøtte
Hvis du ønsker at søge økonomisk støtte til en plads på holdet, er du velkommen til at kontakte os.

Din instruktør

Mit navn er Emilie og jeg er 24 år. Til dagligt læser jeg en bachelor i idræt og fysisk aktivitet på Københavns universitet og har et studiejob i DGI’s gymnastikkorps.
Jeg har selv dyrket gymnastik, siden jeg var helt lille og gør det stadig på opvisningsholdet CPH-jam. Instruktør har jeg også været i mange år, senest på DGI Nordsjællands 10-14 hold, og som forældre-barn instruktør hos Krumspring.
I efteråret 21 var jeg et semester på gymnastikhøjskolen i Ollerup, og her genfandt jeg glæden og fællesskabet som gymnastikken bringer. Siden mit ophold på Ollerup har jeg været tilknyttes DGI Nordsjælland, men er nu tilknyttet DGI Storkøbenhavns gymnastikkorps.

Springgymnastik

Instruktør: Emilie

25. september til 30. april 2025
(ingen hold i disse uger: 42, 50-1, 7, 12-13)

1.400 kr.

Spring 1: Onsdag kl. 17.00-17.55

Spring 2: Onsdag kl. 18.00-18.55

Tumlesalen, Lykkebo

20 børn på hvert hold

OBS: Det er barnet, der skal tilmeldes holdet. Du tilmelder dig holdet via app’en MinForening.

Læs vores information om at være medlem, inden du tilmelder dig.

Sådan finder du os

Tumlesalen

Vigerslevvej 141 (Lykkebo)
2500 Valby