Spring til indhold

Info om tilmelding

Grønttorvets IF er en idrætsforening med fokus på at skabe bevægelsesglæde og socialt samvær i lokalområdet.

Vi træner i sæsoner fra september til april, medmindre der er oprettet specifikke hold for en kortere periode. Under hvert hold kan det ses, hvor lang træningsperioden er.

Vi træner som udgangspunkt ikke i skolernes ferie og på helligdage, medmindre andet specifikt er nævnt. Der kan i løbet af en sæson eller træningsperiode også opstå andre situationer, hvor træningen må aflyses, for eksempel grundet sygdom hos træneren. Hvis der uforventet sker en aflysning af en træning, så vil sæsonen ikke blive forlænget i den anden ende.

Et medlemsskab hos os er ikke et køb af specifikke ydelser. Et medlemsskab i vores forening giver adgang til at gå på et specifikt hold, deltage i sociale arrangementer, samt ret til at stemme ved generalforsamling (forudsat du har betalt kontingent mere end 3 måneder).

Når du tilmelder dig skal du huske at oplyse information på vedkommende, som skal gå på holdet. Er det dig selv eller dit barn? Vi har brug for vores medlems information inde på MinForening. Hvis du ikke har mulighed for at tilmelde dig grundet holdet er fuldt, så har du mulighed for at skrive dig på vores venteliste.

Prisen på holdet varierer fra hold til hold. Du kan læse specifikt om dét hold du er interesseret i via vores holdside.

Hvis du er tilmeldt et hold, har du mulighed for at fortryde købet, hvis du efter de to første annoncerede træningsgange i sæsonen giver os besked. Det kan du gøre på vores mail. Vi skal modtage beskeden inden tredje annoncerede træning. Herefter er det ikke muligt at få kontingentet for sæsonen tilbage.
Hvis du har fortrudt din tilmelding inden sæsonen er startet, så giv os besked via mail.

Vi har kun mulighed for at tilbyde en prøvetime, hvis der er en ledig plads på holdet. Du kan maksimum komme til prøvetime 2 gange førend du skal betale kontingent. Kontakt os for at aftale nærmere.