Spring til indhold

Babyhold: Åben for tilmelding

Vi er stolte og glade over endelig at kunne åbne for tilmeldinger til vores to babyhold, der finder sted onsdage på Plads23 fra kl. 9.30 samt 10.30.

Med afsæt i bevægelse, leg og musik understøtter vi barnets motoriske udvikling og stimulerer dets 3 primære sanser. I et trygt og roligt rum skal vi synge og sanse, trille og tromme, berøre og bevæge.
Du vil lære nye lege og få brugbar viden og inspiration til sjove og givende måder at være sammen på.

Undervisningen varetages af Psykomotorisk Terapeut Sandra Poulsen.
Sandra har i mange år undervist på forældre/barn hold og har derudover en efteruddannelse på Gøsselskolen – en pædagogisk metode med børn i alderen 0-9 år – hvor musik, rytmik og bevægelse formidles gennem legen. Med udgangspunkt i barnet og legen gives der plads til barnets naturlige udvikling, hvor barnets egen rytme, motorik og udtryk er i højsædet. 

Læs mere og tilmeld dig under vores holdoversigt