Spring til indhold

Grønttorvets IF nomineret som årets Idrætsforening 2023

Vi er rigtig glade for at kunne dele nyheden om, at vi er nomineret til Årets Idrætsforening 2023 af DGI Storkøbenhavn.

Grønttorvets IF har på utrolig kort tid skabt et idrætsfællesskab, der er blevet identitetsmarkør for de lokale på Grønttorvet. En lille by i byen. Derfor er Grønttorvets Idrætsforening nomineret til Årets Idrætsforening 2024″ (Citat fra DGI Storkøbenhavns video).

Se videoen her: https://www.facebook.com/dgistorkoebenhavn/videos/935347911569608

2023 var vores første rigtige år som idrætsforening. Et år hvor:

  • Vi fik tilbudt en masse forskellige bevægelses- og idrætsaktiviteter på Grønttorvet
  • Fællesskabet blev styrket i et nybygger-område
  • Medlemsantallet rundede mere end 100!
  • Grønttorvets IF var værter for dobbelt ministerbesøg i November, da vi fik besøg af erhvervsminister Morten Bødskov, kulturminister Jacob Engel-Schmidt, samt DGI’s landsformand Charlotte Bach Thomassen

Det hele er drevet af modige frivillige i foreningen. Uden frivillige havde intet af det her været muligt.
I 2024 er frivillighed rigtig højt på vores agenda, og vi håber på at kunne aktivere og inkludere endnu flere beboere ude fra Grønttorvet.

Vi ser frem til et 2024 med mindst lige så mange punkter på agendaen som i 2023. Sæsonen for 2023 er snart slut, men vi har åbnet nogle ekstra hold op frem mod sommerferien, yoga og baby og mig. Tjek vores hold ud her og skriv dig på ventelisten til næste sæson her.

DGI Storkøbenhavn holder generalforsamling d. 20. marts, hvor vinderen af Årets Idrætsforening offentliggøres.

Ministerbesøg d. 28. november 2023. Vi snakkede om bankgebyrer og havde en “fest” med gymnastik- og sanglege i salen. Selvfølgelig i strømpesokker.